Intern Bygherrerådgiver / Projektleder til CASA Group

6. november 2017

Til ledelse af bygherreinteresser fra udvikling til aflevering, i vores landsdækkende udviklingsprojekter, søger vi en entusiastisk bygherrerådgiver / projektleder der sætter pris på en dynamisk hverdag.

Vi har travlt i CASA Group og er involveret i mange, udfordrende byggeprojekter både som udvikler og investor, i øjeblikket koncentreret om Aarhus, Horsens og København. Vi driver derudover en større ejendomsportefølje som spænder over udlejningsejendomme til såvel private erhvervsdrivende og beboelse, samt udlejning til offentlige formål.

Det faglige niveau er højt i CASA Group og ambitionerne endnu højere, og derfor forventer vi, at du er dygtig og i stand til at se de overordnede, helhedsorienterede sammenhænge i et projekt fra de indledende faser hvor projektet formes og kontraheres, over projektets gennemførelse hvor kvalitet og økonomi fastholdes, til projektet afsluttes og afleveres.