Rådhusgade 3, 1. sal, 8700 Horsens

Beliggenhed
Rådhusgade 3, 1. sal, 8700 Horsens
Pris
Årlig leje: 162.500 kr.
Omfang
250 m2

Unikke kontorlokaler i hjertet af Horsens

Ejendommen, der tidligere har huset Horsens Ting- og Arresthus, har en meget central beliggenhed på Rådhusgade midt mellem Strøget, Søndergade og rådhuset.

Ejendommen har et markant udtryk og er en af de flotteste domicilejendomme i midtbyen. Bygningen er opdelt i to fløjbygninger, der tidligere har været anvendt til retssale og administration, samt en midterfløj med de gamle celler.

Bygningen, der er opført i 1902, byder på mange arkitektonisk flotte detaljer. Blandt andet kan nævnes forhal med krydshvælvinge, trappeopgang med flotte udskæringer, meget flotte og velbevarede loftsudsmykninger, rum med høje paneler præget af fint, solidt snedkerarbejde, store vinduer med godt lysindfald osv. Alt i alt fantastiske lokaler, der oser af historie og oplevelser.

Lejemålet er beliggende på 1.sal i fløjbygningen tættest på strøget og er på 250 kvm, men der er også mulighed for at leje lokalerne i stueplanet på 200 kvm, så man samlet kan leje 450 kvm. 

På 1. sal findes de gamle retslokaler. Man bliver mødt af den pompøse trappe som leder dig ind i helt unikke kontorrammer. Loftsudsmykningen er utrolig flot, og sammen med de afhøvlede gulve og høje paneler skaber de rammen om helt unikke lokaler. På denne etage er der to storrumskontorer, tre mindre kontorer/mødelokaler samt et større køkken.

Lokalerne er oplagte til brug for liberale erhverv, men også meget velegnet til virksomheder, der ønsker eget showroom i helt ekstraordinære rammer.

Ejendommen skal opleves, så ring for en fremvisning